Når man overvejer at købe et ældre skib, skal man altid sikre sig, at motoren er i nogenlunde stand. Er motoren dårlig, skal man få sig et betydeligt afslag i prisen, så man har råd til at få motoren fikset.

På vores skib, Libertas, var motoren faktisk ganske velfungerende, da vi fik den i juli 2019. Vi havde, som beskrevet i en tidligere post på denne blog, haft vores bådkyndige ven, Tommy, med ude at kigge på motoren, inden vi købte skibet. Vi havde endda prøvesejlet skibet og endte med at sejle hele sidste halvår af 2019 uden problemer. Faktisk sprang motoren smukt i gang, hver eneste gang, vi trykkede på knappen – uden undtagelser!

Olieslat skjulte et større problem

I løbet af efteråret havde jeg godt bemærket, at der ligesom dannede sig en lile sø af olie i dét, som hedder ‘sumpen’ foran motoren. Jeg tørrede i to omgange, hvad der måske svarede til en deciliter olie op – noget tykt beg-sort skidt, jeg med det samme kunne se ikke var diesel.

Da der kun var tale om ganske lidt olie, og da motoren jo altid bare sprang i gang, når vi startede den, besluttede vi os for at skrive os det bag øret – så kunne en fagpeson kigge på det, når sæsonen sluttede. Der skulle vi nemlig også lige have tjekket, om vores sejldrevsmembran stadig var god nok. Præcis dette spørgsmål skulle vise sig at få stor betydning.

Båden kom op og blev kørt i hal, og vi fik aftalt med bådmekaniker, at han ville besigtige sejldrevsmembranen i marts 2020. Det er hér, det begynder at gå op for både ham og os, at der er noget helt galt

Svedende motor havde tabt al olie

For rigtigt at kunne se membranen, som sidder i bunden af skibet – rundt om sejldrevet, der jo forbinder motor med skruen. Skal man have løftet motoren lidt. Det blev gjort, hvorved Mads-mekaniker kunne konstatere to ting:

1. Membranen var fra 1989
2. Der lå mere olie inde ved membranen (øv!)

Den første beslutning blev hurtigt taget – membranen skulle skiftes. Den næste tog en lidt længere snak. For hvor kom olien præcist fra, og hvor meget lå der derinde.

For at kunne afgøre det mere præcist, måtte Mads have motoren helt ud af skibet. En kran på stedet blev taget i brug, og med det samme stod det klart, at motoren ‘svedte olie’ – som det hedder – fra alle pakninger, og at olien i bunden af skibet var motorolie – ikke gearolie, som vi først havde gættet på. Ikke godt!

Mads tog motoren med på værksted, så han med måleudstyr kunne afgøre, om der var mere end bare pakninger galt med den. Beskeden var både god og dårlig – i flere omgange:

Dårlig, fordi motoren havde tabt så godt som al olie.
God, fordi vi opdagede dette i tide og ikke midt i sommerferien.
God, fordi motoren trods alt bestod Mads’ kompressionstest.
Dårlig, fordi regningen steg fra 8,000 kr. til godt 31.000 kr

• 

• 

• 

Nyrenoveret motor klar til nye eventyr

Cirka en måned senere, den 9. maj, fik Libertas sin motor igen. Nu i en langt bedre stand, end da vi den 7. april hejste den ud og kørt på værksted. Selvom regningen blev betydelig større end ventet og betød senere søsætning af skibet, end vi havde planlagt, var vi alligevel glade for, at vi trods alt opdagede dette nu og ikke midt i vores sommerferie i en sydfynsk marina.

Vi er også glade for, at vi opdagede problemet i tide, inden vi splittede motoreren helt ad ved at sejle videre uden olie. En ny Volvo Penta motor, mage til den vi har, ville med sejldrev løbe op i cirka 100.000 kroner. Så pyha!

Dén udgift kan vi så begynde at spare op til. Alting har jo som bekendt en udløbsdato – også en bådmotor. Vores var bare ikke endnu. Vi fik skiftet vores sejldrevsmembran – og nu vi var i gang, skiftede vi også motorophængene, så vi nu formentlig vil opleve langt færre rystelser i skibet fra motoren.

En sidegevinst ved at have motoren helt ude er desuden, at man så kan få gjort rent i sit motorrum – hvad man ikke så tit liiige får gjort.